Absoluthersk // Mit rige er ikke af denne verden – om de to regimenter

1. Læs Joh 18,36-37. Hvad mener Jesus med, at hans rige 'ikke er af denne verden'?

2. Hvorfor ville Jesus ikke have, at hans tilhængere skulle kæmpe for ham – mod romerne? Hvad siger det om Guds riges forhold til magtanvendelse for sin sag?

3. Hvad er forskellen på Jesus (som er kongen i Guds Rige) og de konger og magthavere, som vi ellers har i denne verden – når det gælder fremtoning, mål og midler? Og hvad betyder det for os, som er hans 'undersåtter' og vores relation til ham?

4. I Luk 17,20-21 står der, at man ikke kan se Guds Rige, at det er usynligt. Hvad er Guds Rige da? Hvad består det af?

5. Læs Mt 22,21: Hvad er 'Guds' og hvad er 'kejserens'? Giver du Gud, hvad Guds er? Giver du kejseren, hvad kejserens er? Hvorfor accepterer Jesus, som er himlens og jordens herre, at en ugudelig kejser skal herske i verdens rige?

6. Læs 1 Pet 2,12-17 og tal om, hvad det indebærer, helt konkret.

7. Luther understregede, at vi skulle adlyde denne verdens herskere, selv når de var ugudelige og uretfærdige – sådan viser vi vores tillid til og lydighed over for Guds ordninger. Men ikke at vi skulle være enige eller tavse om uretfærdigheder – sådan viser vi vores tillid til og lydighed over for sandheden. Er du lydig over for lovene, også de uretfærdige? Og er du lydig over for sandheden?

8. En af de mest åbenlyst anti-bibelske love, vi har i Danmark, er abortlovgivningen. Den betyder, at gennemsnitligt over 40 fostre aflives hver dag – på de hospitaler, som blev oprettet for at helbrede, lindre og redde liv …

- Mener du, at et foster er et barn, der har rettigheder og krav på beskyttelse?

- Hvis ikke, hvornår bliver et foster da et barn med disse rettigheder? Og hvorfor sætter du grænsen dér?

- Hvis ja, hvad gør du da for at gøre opmærksom på det vanvittige i vores abortlov?

- Hvad kan vi gøre, for at støtte de gravide, der ikke ser nogen anden udvej end abort, i at træffe et andet valg?

Bed om Guds nåde for vores gigantiske brist på dette område. Bed for både de fødte og de ufødte liv, der er involveret i vores abortpraksis.

Note 1: Hvis du gerne vil gå lidt længere i Luthers lære om de to regimenter og grænserne for lydighed mod øvrigheden, kan du klikke her.

Note 2: En af deltagerne ved gudstjeneste spurgte på sms, hvordan man på en kærlig måde kan gå imod strømmen vedr., hvad der er et menneske - uden at virke fordømmende. Det synes jeg er et rigtigt godt og relevant spørgsmål.

Jeg har ikke et patentsvar, men jeg vil gerne give nogle input til evt. inspiration:

En af mine kolleger spurgte mig engang, om jeg, nu hvor jeg var sådan en slags kristen, også var imod abort. Jeg spurgte ham, hvornår han mente, at et foster blev til et menneske. Det kunne han ikke umiddelbart svare på – men han var for retten til abort …

Jeg forstod godt, hvorfor han så det som vigtigt for kvinders bestemmelse over for egen krop. Det giver mening i hans verdensbillede, også selv om jeg er lodret uenig. Men jeg spurgte ham så: hvis nu jeg ikke kunne se det på anden måde, end at et foster er et menneske, og at vi ikke kan sætte tilfældige tidsgrænser op, hvad skulle jeg så mene om abort?

Det havde han ikke umiddelbart svaret på – men han var for fri abort …

Og sådan oplever jeg, at mange forsøger at holde den dybere refleksion på afstand. Alligevel oplever jeg andre, som anerkender, at det langt fra er enkelt. Jeg har bl.a. interviewet en række ikke-troende, som i dag er taknemlige over, at de valgte barnet, trods omgivelsernes opfordring til abort, fordi noget i dem sagde, at det var forkert – og kvinder, som fortryder abort i dag. Og jeg tror jeg, at det enkle vidnesbyrd om, hvordan jeg ser på et foster og på mennesker – og spørgsmål til grundlaget for andres syn – kan vække nogle til eftertanke.

Især den personlige samtale har gennemslagskraft. Den forudsætter selvfølgelig, at vi lever vores liv på en måde, så vi får rimeligt nære, positive relationer til folk, som står uden for kirke og tro. At vi har en eller anden form for kendskab og kontakt, gerne også tillid og gensidig sympati: Det er så meget sværere at afvise mennesker, man holder af og respekterer, end tilfældige debattører på nettet e.l.

Men det kan vi selvfølgelig ikke have med alle, og offentlige ytringer har også sin plads. Det er ikke sikkert, at du skal være en af dem, der blander dig offentligt (selv om jeg bestemt synes, du skal overveje det – især hvis du er kvinde). Men nogle af os skal.

Også offentligt er det vigtigt, synes jeg, at vise, at vi godt forstår dem, som har et andet syn. At vi ikke mener, at de er onde eller dumme, selv om vi måske mener, at deres synspunkter er indskrænkede eller afstumpede: Set fra deres synsvinkel kæmper de for noget godt. For frihed og lighed. Og de er som regel blevet tudet ørerne fulde med forfærdelige historier om, hvordan kvinder blev udsat for fare, smerte og sygdom før aborten blev gjort fri.

Du kan godt skrive nuanceret, men klart om, at vi ønsker at forsvare dem, som ikke kan forsvare sig selv. At det ikke er vores rolle at afgøre, hvem der skal have lov at leve, og hvem der ikke skal. Og, selv om det i en vis forstand ikke er afgørende: at der er utallige eksempler på mennesker, som er skæve ift. vores normalitetsbegreber, men er glade for at have fået lov at leve.

Desuden kan vi give udtryk for vigtigheden af at hjælpe de kvinder og børn, som har brug for det, og som befinder sig i situationer, som normalt ville føre til abort.

Hvis ikke du skal deltage i den offentlige debat, kan du bede for dem, som gør det, og du kan støtte foreninger som Retten til Liv med medlemskab og penge. Og du kan melde dig ind i Kristelig Handicapforening, som gør et fantastisk arbejde for de børn, der fødes med handicap – lige som du kan støtte dem, som støtter gravide kvinder, der mangler penge eller andre ressourcer.

Der er er masser af muligheder for at kæmpe den gode kamp på en ordentlig og redelig måde.