Claus' brev til menigheden i københavn
/Københavnerkirkens menighedslejr er for hele menigheden. Vi ønsker at skabe de rammer, der gør, at vi kan nå et spadestik dybere i relationen til hinanden, på tværs af kirken. Udover et program, der er spækket med spændende og meningsfulde ting, så er menighedslejren også en weekend, hvor du får tid til Gud. Med bøn, lovsang, undervisning og fest, ønsker vi at skabe rammerne for den gode samtale, et møde med Gud og en oplevelse af menighedens fællesskab.
Vi får besøg af Henrik Højlund, som sammen med Claus Grønbæk vil stå for forkyndelsen på lejren. Med temaet “Du som er i Himlen – og på jorden” - vil Henrik, med inspiration fra ophold i Etiopien, sige noget om umiddelbarheden i gudsforholdet. Turene til Etiopien har sat refleksioner i gang om, hvordan det ser ud med gudsforholdet i mere hjemlige trakter. Med afsæt i egne og andres erfaringer og Biblens ord vil Henrik dele nogle af disse refleksioner med os.