Om skabelse og evolution
Som menighedsledelse og prædikantteam i Københavnerkirken anerkender og respekterer vi, at bibeltro kristne i vores kirke har forskellige syn på skabelse og evolution. For at “fastholde Åndens enhed med fredens bånd” (Ef 4,3), og i bevidstheden om vores ansvar for både at forkynde alt, hvad der er Guds vilje, uden at fortie noget (ApG 20,27) og først og fremmest at forkynde evangeliet om Jesus Kristus (1 Kor 15,3), oplever vi, at der er behov for, klart og tydeligt, at tilkendegive, hvad vi ser som en bibeltro og frugtbar måde at se på og forholde os til dette tema: skabelse og evolution.
Gud har skabt og opretholder alle ting, og derfor er han lige så involveret i naturlige processer som i overnaturlige hændelser. Skaberværket er i sig selv et stærkt vidnesbyrd om Guds evne til at skabe.
Troen på en skabende Gud er afgørende for den kristne tro.
Skrifterne, både Det gamle og Det nye Testamente, er Guds inspirerede ord, og uden indholdsmæssige fejl eller selvmodsigelser i de originale manuskripter.
Uanset hvad skriften lærer os, skal det forstås som Guds undervisning, men i arbejdet med at fastlægge hvad skriften lærer os, skal vi tage hensyn til, at Gud har inspireret de menneskelige forfattere til at kommunikere ud fra deres egen tids kulturelle forudsætninger til formidling i forskellige litterære genrer.
1. Mosebog 1-11 skal læses med henblik på at forstå, hvad Gud siger gennem dét, den menneskelige forfatter har udtrykt. De tre første kapitler i 1. Mosebog beskriver, så vidt vi kan vurdere, virkelige begivenheder ved hjælp af et sofistikeret sprog og med et teologisk formål.
Det betyder også, at vi anser Adam og Eva for at være historiske personer fra en forhistorisk virkelighed, og at syndefaldet var en virkelig begivenhed, med virkelige – og ødelæggende – konsekvenser for hele menneskeheden.
Alle mennesker er skabt i Guds billede og skiller sig derfor kvalitativt ud fra alle andre skabninger. Mennesket er skabt med en ganske særlig værdi i skaberværket.
Der er ikke nogen konflikt mellem Bibelen og de naturvidenskabelige fakta, hvis begge forstås på den rette måde. Guds to “bøger”, Bibelen og naturen (skaberværket), stemmer overens. Kristne bør forholde sig til den moderne videnskabs teorier med både åbenhed og kvalificeret kritisk sans, med interesse og omtanke i tillid til, at al sandhed er Guds sandhed.
Teologisk og historisk eftertanke viser, at den kristne tro er forenelig med flere forskellige teorier om universets, livets, arternes og menneskets oprindelse i spekteret fra ungjordskreationisme til evolutionær kreationisme, men uforenelig med enhver teori, der bygger på en naturalistisk eller materialistisk virkelighedsforståelse. Og Bibelen er, så vidt vi kan vurdere, uforenelig med teorier, ifølge hvilke Adam og Eva ikke er historiske personer eller deres syndefald ikke en historisk begivenhed, som er årsag til alt det, Jesus kom for at frelse os fra.
Kirken har et ansvar for at gøre dens medlemmer velfunderede i Bibelens undervisning om skabelsen, så de anerkender vigtigheden af disse spørgsmål i forhold til den kristne tro og bliver opmærksomme på de forskellige måder, bibeltro kristne forholder sig til samtidens naturvidenskabelige teorier.
Mens Guds ord er ufejlbarligt, er ingen læsning hævet over tvivl eller kritiske spørgsmål. Det gælder også læsningen af de første kapitler af 1. Mosebog. Derfor er det vigtigt, at der også i kirken kan foregå en åben, respektfuldt lyttende og angstfri samtale om læsningen og forståelsen af disse kapitler samt i det hele taget om forholdet mellem naturvidenskab og bibelsk åbenbaring og tro og tvivl i den sammenhæng.
Alle, der underviser i kirken omkring oprindelsesspørgsmålene, skal i lyset af de forskellige tolkninger, som har kendetegnet kirkens historie, være ydmyge i fremstillingen af deres egne og fair i gengivelsen af andres synspunkter. Undervisere har lov til at præsentere deres egne holdninger, men bør ikke uforsonligt argumentere for standpunkter, som andre kristne er uenige i, og som er inden for rammerne af det ovenfor skitserede.